tirsdag den 8. december 2015

En skammel i friskt træ


Allerførst startede jeg med at save fire lige stykker rød-el. Jeg vil bruge disse til rammen på skamlen.


Derfor skårede jeg et bræt i fire lige stks på båndsaven

   



Hvorefter jeg rundede dem med en båndkniv og spidsede dem med en stor 'blyantspidser', der sat på skruemaskinen. 


Efterfølgende fik jeg markeret en vinkel på 90 grader, der skulle angive, hvor disse sprosser skulle sættes. Til dette brugte jeg søjleboremaskinen til at bore huller ved de markeringsområder. Afslutningvis satte jeg sprosserne ind i hullerne. 



Dog fandt jeg ud af, at skamlen blev ustabil, så jeg havde brug for flere sprosser. 




Gerilja Broderi

Fælles projekt indenfor geriljabroderi

Alle på holdet skulle vælge et budskab, som man skulle brodere, hvilket efterfølgende skulle hænges op på skolens forskellige arealer. Jeg valgte et budskab, der lød således; "Vær glad"

Allerførst startede jeg med en skabelon med den rigtige størrelse af det slags bogstav, jeg vil brodere med. Som broderingsmetode brugte jeg korssting. 


Det færdige produkt:






Kvadratisk funktionelt natlampe

Jeg har med min gruppe; Delal, Mariyah og Evin lavet en natlampe, som vi har kaldt for kvadratisk funktionelt natlampe. Den er kvadratisk og funktionel således; at den kan flyttes rundt, da den er trådløs og ikke særlig stor. Den kan bruges til stort set alting om natten især, da den har et dæmpet lys. Af Materialer har vi brugt krydsfinér og akryl. Som metode har vi brugt bøjning og limning.


Designproces:

I starten havde vi nogle ideer om at lave en armelampe som skulle være en bamse med lys i maven. Her er et skitse af det:



På et tidspunkt overvejede vi også at lave en lille clips, som man kunne hænge ved sit trøje, når man skulle arme:



Vi startede allerførst med at måle og save vores krydsfinér. Vi brugte båndsaveren til dette:








...som vi så limede sammen:










Efterfølgende borede vi huller i den akryl vi vil bruge til lampen. Vi borede således, at det skulle forestille sig at ligne en måne i anledning med, at det skulle være en natlampe. 



Vi bøjede også en hvid akryl, som vi satte ind i 'kassen', hvilket også ses på billedet forneden.











fredag den 8. maj 2015

Håndværk og design 

Kunst og håndverk – et danningsfag lyder det sådan af Kari Doseth Opstad fra universitet i Tromsø.

Nogle gange har vi mennesker herunder forældre, elever, faglærte og m.m. en tendens til at opfatte faget håndværk og design, som et meget simpelt fag forstået på den måde, at det ligesom er et mindre dannelsesfag i forhold til de faglige fag som matematik, hvor det specifikt og kun går ud på at blive klogere på tabeller, regninger, gange,- plus, -minusstykker. Eller som faget dansk, der primært giver eleverne en dannelse og egenskab til bl.a. at danne inferencer, læse med fordobling, analysere, skrivning og læsning generelt. Natur og teknik, biologi og andre fag i den kategori er eksempler på fag, hvor man tilegner sig viden om verden.

Dog gør man det også i dette fag. Godt nok er det mere en æstetisk dannelse, hvor man bl.a. får lov til at udforske og udvikle sin kreativitet. Eleverne får ikke bare lov til at dykke ned i deres kreativitet, men den dannelse de får i dette fag er også med til at gøre eleverne i stand til at foretage selvstændige valg ’at kunne stå på sine egne ben’ for nu har man lært selv at sy, hækle, bruge hårde materialer og m.m.

Kari Doseth Opstad nævner følgende i artiklen, kunst og håndverk – et danningsfag:

”En av skolens viktigste oppgaver er å gjøre elevene i stand til å foreta selvstendige valg, i nåtid og for fremtidig voksenliv, både for seg selv og som aktive demokratiske samfunnsborgere. Derfor må skolen gi alle elever mulighet til å udvikle så mange sider av seg selv som mulig…”

Kari Doseth Opstad forklarer dermed at det vigtigste for eleverne at lære og den vigtigste opgave for skolen er, at gøre eleverne i stand til at kunne stå på deres egne selvstændige ben og fortage egne valg. Dette er ikke kun en vigtighed i nuet, men også en egenskab som eleverne højst sandsynligt vil bruge i deres voksne liv. Den eneste måde eleverne kan få mulighed for at udforske sig selv og dykke ned i hvem de er, er ved at skolen giver dem muligheden for at udvikle og hive alle deres personllige træk frem.

Kari Doseth Opstad nævner ydermere også følgende:

”Kreativitet er ikke bare vigtig for den materielle verdiskapingen i samfunnet. Det er også en vigtig egenskap for hvert enkelt menneske – for å kunne mestre og møte livets mange udfordringer – for å kunne skape sitt liv. ”
Kari Doseth Opstad uddyber forhen nævnte, at kreativiteten hos den enkelte ikke kun er vigtig for det enkelte individ i samfundet, men også for det enkelte individ, på det punkt at den enkelte er nødt til at udforske sin kreativitet for at kunne møde alle livets udfordringer ved at kunne håndtere dem og på den måde blive stærkere.

Vi kan på den ene side meget nemt se kreativiteten som noget meget banalt og mindre vigtigt, og på den anden side se de andre mere faglige fag som noget mere fagligt vigtigt. Dog lyder det fra som nævnt i ovenstående af Opstad, at det er en vigtig egenskab for hvert enkelt menneske, for at kunne mestre og møde livets mange udfordringer for netop at kunne skabe sit liv.

Derfor mener jeg, at vi lærerstuderende, lærere skal fremstå stærke i vores fag, håndværk og design og stå fast i at æstetisk dannelse er meget væsentlig  i et menneskes udvikling for at kunne skabe sit liv.


Vi er nødt til at vise eleverne, at de hver især på deres egen måde besidder evnen til at skabe noget helt nyt og unikt. Mange tror, at de ikke besidder en kreativ side og derfor er det op til vi lærerstuderende og lærer at vise dem at kreativiteten findes et sted inden i, og sammen kan vi hive den frem.

torsdag den 16. april 2015

Vi har en 5. Klasse i håndværk og design, som vi har lavet et forløb for. Vores valgte emne er hækling.



Vi har valgt at opbygge vores didaktiske undervisningsforløb ud fra SMTTE-modellen, denne version er fra www.emu.dk

De 5 elementer indgår på tværs af hindanden, og kan variere i individuel styrke, de enkelte overskrifter benævner grundlæggende:
Sammenhæng: Hvad er vilkårene?
l: Hvad vil vi gerne opnå?
Tegn: Hvordan kan vi se (høre), at vi er på vej mod målet?
Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke?
Disse 5 elementer er værdifulde i planlægningen/ gennemførslen af et givent undervisningsforløb, om det omhandler et socialt eller fagligt mål, uafhængigt af klassetrin. De er med til at synliggøre styrker og svagheder i strukturen af undervisningen, og skaber baggrund for aktionslæring over en given problemstilling. Modellen kan benyttes både elev individuelt, og gruppeorienteret. Så derfor er den et magtfuldt didaktisk redskab.



indhold
Lærer
Elev
læringsmål
Undervisnings-differentiering
1.Lektion

Introduktion for hækling



Gruppearbejde
Præsenterer emnet hækling


Går rundt og besøger grupperne
Passiv lyttere



Eleverne undersøger hvilke produkter man kan lancere ud af hækling

Eleven kan navngive grundlæggende håndværktøj og redskaber (hæklenåle)
(håndværktøj og redskaber fase 1)
Så alle ved hvad hækling er og forstår.
2. Lektion
Kæde af luftmasker
Giver vejledning til en kæde af luftmasker
Passiv lyttere
Eleven kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner
(arbejdsformer fase 1)
Alle starter på samme niveau
3. lektion
En firkant ud af fastmasker og halvstangsmasker
Viser elever hvordan man laver fastmasker og halvstangsmasker


Går rundt og hjælper elever
Passiv lyttere og er visuelt opmærksom



Elever vælger en af teknikkerne og går i gang med hækling af en firkant
Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde materialer
(Teknikker fase 2)
At vælge mellem teknikkerne, som de har lettest ved


4. lektion
Mobilholder af hækling
Udlevere vejlednings-papir om mobilholder
Går i gang med produktet
Eleven kan fremstille produkter efter oplæg
(produktrealisering fase 1)

Læreren hjælper elever som har svært ved opgaven
5+6. lektion
Mobilholder af hækling
Får eleverne igang
Arbejder videre på deres produkter
Eleven kan fremstille produkter efter oplæg
(produktrealisering fase 1)


7. lektion
Færdiggøre mobilholder
Hjælper eleverne
Gøre produktet færdig
Eleven kan fremstille produkter efter oplæg
(produktrealisering fase 1)


8. lektion
Fremlæggelser af de færdige produkterne
Lytter til fremlæggelserne
Eleverne kommer op og fremlægger individuelt
Eleven kan præsentere eget produkt
(evaluering fase 1)


-      


Undervisningsdifferentierng

Indbegrebet af undervisningsdifferentiering, er at hver enkelt elev opnår deres mål, på bedst mulig måde. Disse mål er ikke kun faglige mål, men også Færdighedsmål, Vidensmål, dannelses mål, samt sociale mål. Dog indbefatter det også differentiering, af undervisnings indhold, metoder, rytme samt materialer. Derved er differentiering ikke blot en bi genre inden for undervisning, men en hjørnesten i hvert aspekt i undervisningen.

Der er forskellige former for differentiering der har betydning for målsætningen i forhold til den enkelte elev. Det grundlæggende materiale kan opbygges således at eleven kan arbejde men mere eller mindre stof dette betegnes som omfangs differentiering. Dette kan udvides med en variation af sværhedsgraden af stoffet enten med højre eller dybere opgaver, altså at sværhedsgraden øges ud fra den satte grundlinje, dette benævnes som dybde differentiering. Der kan også brede differentieres, hvilket giver svagere elever mere tid og flere gentagelser inden for et afgrænset område. Derudover er det også vigtigt at læren veksler imellem den induktive og deduktive undervisning. Denne afveksling er medvirkende til differentiering, af indlæring samt metoder.

Vejledning til hækling

Hækling har været kendt siden 1800–tallet og er en traditionel form for håndarbejde. Dengang hæklede man mere, da det var billigere at producere sine egne produkter, hvorimod i dag gør de fleste af hygges skyld.

Hvordan hækler man?

Først og fremmest skal du bruge garn og hæklenål. I forbindelse med hækling taler man om hæklemasker, som er små løkker man laver med en hæklenål.  De små løkker trækkes igennem hæklemaskerne med hæklenålen og dermed bliver de hæklet sammen.
Der findes flere forskellige hækleteknikker, dog fokuserer vi på luftmasker, fastmasker og halvstangsmasker.

Luftmasker
Til hækling starter du altid med luftmasker. Du starter først med at binde en løkke om hæklenålen.

Dernæst kommer du til at lave en række løkker.





Fastmasker
Man hækler fastmasker ved at stikke nålen ned i den anden maske fra den forrige række.


Dernæst slår man garnet om nålen, trækker tilbage og slår igen. Til sidst trækker man nålen igennem de to løkker, der nu er dannet.


Halvstangsmasker
Til halvstangsmasker slår man garnet om nålen. Derefter stikker man nålen igennem masken man skal hækle og slår om nålen igen. Efterfølgende trækker man omslaget igennem første maske, og så lave et nyt omslag og trække igennem alle de tre masker til sidst.





Vejledning til mobilholder


Til hækling af mobilholder kan I vælge mellem to teknikker. Den ene teknik er med hækling af fastmasker og den anden er med halvstangmasker.

1. I starter først med at hækle en lang kæde alt efter hvilken størrelse I vil have den i. Til en iPhone 4 laver I 75 luftmasker og til en iphone 6 laver I med 85 luftmasker.

2. Efterfølgende laver I en række til med enten fastmaske teknikken eller halvstangmaske teknikken.

3. I laver den bredde, der passer bedst til jeres mobiler. Det kommer til at ligne en rektangel.


4. Når I har fået den tilpasset jeres mobilers størrelse, skal i nu lægge enderne sammen og hækle kanterne fast. Hvis i ønsker låg til holderen, skal den ene ende være længere, når I folder dem sammen.

5. Herefter afsluttes produktet ved at hækle en kæde til, så den kan hænge rundt om halsen. Kæden starter med lufmasker og derefter skal I vælge en af teknikkerne. Der skal laves 2 til 3 rækker. Til afslutning skal I hækle kæden fast på holderen.